Hvad er ortonyxi?
Ortonyxi er behandling af nedgroede negle. Nedgroede negle er, når neglene gror ned i kødet og derved giver smerter omkring neglen. Huden kan blive rød og hævet, der kan forekomme betændelse.
Årsager til nedgroede negle
Fodtøj: Nedgroede negle kan komme af for spidse sko eller støvler. Skoene trykker tæerne. Neglene begynder derfor at gro nedad for at kunne være der.
Negleklipning: Nedgroede negle kan også komme af forkert klipning af neglene. Hvis neglene bliver klippet ned i siderne, eller man “river” neglene af, kan der sidde en spids tilbage, som vokser ind i huden og giver betændelse.
Behandling og forebyggelse
En neglebøjle kan rette neglen op. Den lindrer oftest symptomerne med det samme.
Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og neglebøjlen generer ikke efter påsætningen.
Neglebøjlen tilrettes med jævne mellemrum, indtil neglen har fundet sin naturlige form – i hele neglens længde. Det er også vigtigt, at neglelejet, der var presset sammen under den nedgroede negl, tilpasser sig neglens nye form.
For at bevare et godt resultat er korrekt negleklipning og brug af rummeligt og “fodvenligt” fodtøj vigtigt. Fodterapeuten giver individuel vejledning under behandlingsforløbet.
Med en henvisning fra egen læge til neglebøjlebehandling (ortonyxi) hos en fodterapeut, yder den offentlige sygesikring tilskud til et begrænset antal behandlinger. Medlemmer af sygeforsikringen “danmark” – gruppe 1 og 2 – får tilskud til ortonyxi.
Hvordan behandles det?
En neglebøjle kan rette neglen op. Den lindrer oftest symptomerne med det samme.
Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og neglebøjlen generer ikke efter påsætningen.
Jeg vil gerne vide mere
Du er altid velkommen til at kontakte os.
Ring til os på (+45) 56 65 32 33 og få en uforpligtende snak om fodbehandlinger.