Platfod

Hvad er platfod? (Latin: Pes Planus)

Den latinske betegnelse på platfod pes planus betyder ”flad fod”. Platfod er karakteriseret ved en helt eller delvis udslettet svangbue i fodsålen, som fører til, at hele fodsålen berører underlaget, og ikke kun den yderste del, som er tilfældet ved den normale fod. Forfoden er drejet udad, og den ydre fodrand står mere yderligt, end den yderste knyste. Tit ses hælen hos personer med platfod også indadvinklet. Betegnelsen platfod dækker over to tilstande, en ”bevægelig” (fleksibel/mobil) hvor svangbuen kan indstilles normalt når patienten står på tæer, og en ”stiv”(rigid), hvor svangbuen ikke kan rettes ud.

Platfod

Hvem får platfod?

Platfod kan være en primær lidelse, hvorved den typisk er medfødt og arvelig, og kan ses sammen med andre deformiteter af ben og fødder. Der ses også sekundære former for platfod, hvor fejlstilling opstår indirekte som følge af problemer med andre strukturer, som indvirker på foden.  Eksempler på platfod:

  • For kort akillessene, som medfører overbelastning af fodsålens senestrøg ved gang, hvorved fibrene udstrækkes, så platfoden opstår.
  • Nervelidelser som rygmarvsbrok (meningocele) og spastisk lammelse
  • Sammenvoksede forfodsknogler
  • Overrivning eller svaghed af m. tibialis posterior, som er en af underbenets vigtigste stabiliserende muskler, og hvis funktion er at oprette foden.
  • Knoglebrud i bag- eller mellemfod
  • Polio eller leddegigt.

Hvad er tegnene på platfod?

Platfod hos voksne giver i højere grad end hos børn anledning til gener, idet foden er udsat for større belastninger. Symptomerne består typisk af smerter i mellemfod eller lægmuskulatur.

Den fleksible, flade fod hos børn er som regel ikke symptomgivende, og barnet kommer kun til lægen pga. det iøjnefaldende udseende. De symptomgivende tilfælde viser sig typisk ved at barnet hurtigt bliver træt, og mister modet på at gå. Der kan eventuelt være smerter til stede. Det er let at undersøge for om barnets fod er fleksibel. Dette gøres ved at bede barnet stå på tæer, og derefter kigge på hælene. Vinkles de indad (hælsålerne peger indad) er platfoden bevægelig, og der er ingen grund til bekymring.

Hvis deformiteten ikke er af den fleksible type går man i gang med undersøgelser for andre årsager til den flade fod, bl.a. muligheden for stram akillessene. Herudover undersøges fodledenes bevægelighed, samt eventuelle smerter i foden. Smerter som ikke umiddelbart giver mening i forhold til det kliniske billede giver anledning til røntgenbillede, for at klarlægge årsagen. Der kan f.eks. være tale om et brud eller andre skader, ligesom et røntgenbillede kan afsløre eventuelle medfødte deformiteter. Skoene undersøges også for abnormt slid (slid på indersideranden af skoen), og endelig kan en undersøgelse af nerve- og muskelforhold komme på tale.

Hvordan behandles det?

En del patienter med platfod kan have gavn af et besøg hos en fodterapeut, som kan udskrive et indlæg, der støtter fodens svangbue og sikrer jævn belastning af fodsålen. Patienter med rigide platfødder i mildere former kan have glæde af sådanne indlæg, mens patienter med sværere tilfælde skal have specialfremstillede indlæg, eventuelt specielle ortopædiske sko.

Det virker meget lovende med de nye skoindlæg. I går løb jeg 4km i de sportssko, der før har givet problemer. Ingen ømhed hverken i fødder eller ben.

Pernille

Jeg vil gerne vide mere...

Du er altid velkommen til at kontakte os. Ring til Arne og Frederik på 56 65 32 33 og få en uforpligtende snak om skoindlæg.