Hvad er en nedsunken forfod? (Pes Planus Transversus)
Den normale ubelastede forfod har en tværbue. Den går, som navnet antyder, på tværs og kan ses under tæernes grundled. Når foden belastes rettes denne ud, så hele forfoden får kontakt til underlaget. Dette bidrager til den fleksibilitet og stødabsorbering af forfoden, der er nødvendig for normal gangafvikling.
Ved nedsunken forfod er denne tværbue, som navnet også antyder, sunket ned. Det betyder, at tæernes ledhoveder presses ned i underlaget. Hyppigst er årsagen, at fodtøjet er for småt, men kan også være på grund af svaghed i muskler og ledbånd.
Tilstanden er sjælden før 45-års alderen, hvorefter den ses i stigende grad, og kvinder rammes hyppigere end mænd. Derudover øges risikoen for nedsunken forfod betydeligt ved samtidige lidelser som leddegigt og spastiske lammelser.
Hvad er tegnene på nedsunken forfod?
Presset fra ledhovederne mod forfodens trædepude vil medføre en brændende smerter ved belastning af foden, som for eksempel ved gang.
Det forøgede tryk på trædepuden vil tit medføre hård hud eller ligtorne, og der kan som sagt også udvikles hammertæer og indskrænket bevægelighed af tæerne.
Nedsunken forfod ses hyppigt, og det er ikke nødvendigvis et problem. Det kan dog i nogle tilfælde føre til dannelse af hård hud samt ømhed og gener.
Behandling i form af indlæg til nedsunken forfod
Nedsunken forfod kan afhjælpes ved brug af indlæg. Der vurderes i det enkelte tilfælde, hvorvidt det er bedst med individuelt fremstillede indlæg eller formthotics.
Behandlingsvalget er afhængigt af, om den nedsunkne forfod er stiv eller fleksibel. Til aflastning af nedsunken forfod fremstilles et indlæg, som har til formål at give forfoden den nødvendige støtte og aflastning i kontaktfasen ved gang. Vi står derfor klar til at hjælpe dig med et indlæg til nedsunken forford, så du kan gå uden hindringer.
Til de stive tilfælde udformes en såkaldt ”sommerfuglepelotte”, som har fordybninger under ledhovederne for 2.-4. tå og er en anelse forhøjet under ledhovederne for tå nr. 1. og 5.
Formålet er, at belastningspunktet fordeles ud på hele forfoden.
Til de fleksible tilfælde fremstilles en forfodspelotte, som støtter tværbuen, og hvis nødvendigt giver aflastning til særligt udsatte områder på trædepuden. Formålet er at korrigere fejlstillingen i tværbuen og forhindre udvikling af hammertæer.
Hvordan behandles det?
Nedsunken forfod kan afhjælpes ved brug af indlæg.
Aflastningen vil ofte foregå ved hjælp af forskellig typer pelotter. Sommerfugl pelotter, tværgående pelotter eller pæreformede pelotter.
“Efter en periode på ca. 6 mdr. havde jeg ikke ondt i hælen mere, men da jeg så stoppede med indlægget kom det igen.”
– Helle
Jeg vil gerne vide mere indlæg til nedsunken forfod
Du er altid velkommen til at kontakte os.
Ring til os på (+45) 56 65 32 33 og få en uforpligtende snak om skoindlæg.